De lokale uddannelsesudvalg spiller en stor rolle i forhold til den lokale tilrettelæggelse af både grund- og efteruddannelserne. Det faglige udvalg for pædagogisk assistent og social- og sundhedsuddannelse, PASS, og Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske og Social- og Sundhedsområdet, EPOS, indbyder derfor medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg til et introduktionskursus.
Formålet med kurset er, at medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg opnår større viden om rammerne for uddannelserne og kan udveksle erfaringer om arbejdet i udvalgene. Alt sammen med det mål at styrke parternes mulighed for at forbedre indflydelsen gennem et godt samarbejde mellem de lokale uddannelsesudvalg og de centrale udvalg.
Deltagerne vil opnå viden om det lovgivningsmæssige grundlag for de lokale uddannelsesudvalg, så de kender deres pligter og rettigheder i forhold til skolerne og uddannelsessystemet, samt opnå viden om tilrettelæggelsen af arbejdet i udvalgene.
Undervisningen er tilrettelagt, så deltagernes viden og erfaring bliver inddraget og aktuelle emner, som fx reformen af erhvervsuddannelserne, bliver også inddraget.
Kurserne bliver tilrettelagt, så både EUD- og AMU-området bliver dækket ind.
De lokale uddannelsesudvalgs opgaver:
Erhvervsuddannelserne
AMU
De juridiske rammer for de lokale udvalg
Kort om skolerne og de økonomiske forhold
Årets gang i de lokale udvalg – årsplan for arbejdet
Markedsføring af uddannelserne
Program for kurset kan hentes her
Pris: 900 kr. pr. deltager
Tid: 27. maj 2014 kl. 10.00 til 16.00
Sted: Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V