• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Uddannelse, der giver afkortning

En ansøger med en uddannelse, eller dele af en uddannelse kan få godskrevet sine relevant fag og afkortet sin uddannelse.  

Uddannelsens nye varighed vil være afhængig af, hvor meget godskrivning ansøger kan få.  

Nedenstående standardgodskrivninger er fastsat af PASS og fremgår af bekendtgørelse om social- og sundhedsassistentuddannelsen, bilag 1.

Ansøger har ret og pligt til nedenstående godskrivning, hvis han/hun har en af nedenstående uddannelser

  •  Social- og sundhedshjælper
    5 skoleuger og 5 måneder af praktikken  

  •  Pædagogisk assistent    
    4 måneder af praktikuddannelsen 

  • Plejehjemsassistent   
    3 måneder af praktikuddannelsen   

  • Sygehjælpere
    3 måneder af praktikuddannelsen

  • Plejere
    3 måneder af praktikuddannelsen

Som udgangspunkt skal afkortning af praktikuddannelsen ske ved at afkorte praktikken i det nære sundhedsvæsen.

Afkortning på baggrund af ovenstående uddannelser kan ikke suppleres med standardafkortninger på baggrund af relevant erhvervserfaring.

Anden relevant uddannelse

Har ansøger anden uddannelse, som han/hun mener er relevant, skal skolen i samarbejde med den ansættende myndigheden gennemføre en realkompetencevurdering og vurdere om uddannelsen er relevant og derefter bestemme omfanget af en eventuel afkortning.

Ansøger skal medbringe dokumentation for sine uddannelser.

Det er skolen, der i samarbejde med praktikken gennemfører vurderingen og finder frem til, hvilken afkortning af uddannelsens varighed ansøger kan opnå. Praktikken bestemmer varigheden af en evt. afkortning af praktikken, mens skolen bestemmer evt. afkortning af skoleundervisningen.

I tilfælde af uenighed kan det faglige udvalg (PASS) fastsætte afkortning af praktikken.