Social- og sundhedshjælperuddannelsen starter med et grundforløb på en skole. Grundforløbet er opdelt i 2 perioder, Grundforløb 1 (GF1) og Grundforløb 2 (GF2). Se mere om adgang til GF1 og GF2 under Adgang i menuen til venstre.
GF1 er for unge, der kommer fra grundskolen for max et år siden. GF1 tilrettelægges af skolen og introducerer eleverne til erhvervsuddannelserne og til social- og sundhedsområdet. GF1 varer 20 uger.
GF1 udbydes af alle social- og sundhedsskoler og enkelte andre erhvervsskoler.
GF2 er for unge, der har gennemført GF1 eller har forladt folkeskolen for mere end 1 år siden. GF2 tilrettelægges af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. På GF2 undervises i social- og sundhedsopgaver på grundlæggende niveau. Noget af indholdet svarer til grundforløbet for social- og sundhedsassistentuddannelsen, men det er tonet og målrettet rollen som social- og sundhedshjælper.
GF2 indeholder følgende temaer og fag
Grundforløbet afsluttes med en prøve, som skal bestås.
Eleven får normalt SU (Statens Uddannelsesstøtte) på grundforløbet.
GF2 udbydes af alle social- og sundhedsskoler