• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Før konkurrencerne

Hvornår får vi udleveret opgaverne?

Cases (baggrundshistorier) til alle seks opgaver bliver tilsendt alle deltagere ca. 1 måned før DM.

Selve konkurrenceopgaverne bliver udleveret og læst op for deltagerne på scenen, inden opgaven sættes i gang til DM.

Kan vi få lov at se scenen inden konkurrencerne går i gang?

Ja, onsdag inden DM får eleverne mulighed for at besigtige den scene, hvor konkurrencerne skal foregå. Besigtigelsen foregår således:

  • Elever og vejledere placeres foran scenen, hvorefter en official vil informere om scenens opbygning.
  • Eleverne kan stille afklarende spørgsmål.
  • Herefter kan eleverne besigtige scenen.
  • Tingene på scenen må IKKE flyttes eller afprøves.
  • Der må ikke fotograferes eller på anden vis kopieres materiale fra scenen.
  • Trænerne har ikke adgang til scenen.
  • Man kan ikke regne med, at sceneopstillingen vil være helt den samme på konkurrencetidspunktet som til besigtigelsen.

Ved selve konkurrencen må eleverne gerne bruge forberedelsestiden til at gå rundt på scenen. Eleverne må gerne røre ved tingene, men IKKE flytte rundt på eller påbegynde arbejdet, før forberedelsestiden er slut.

Hvornår skal vi være klar før konkurrencerne?

Alle elever skal være på plads i elevlokalet minimum 30 minutter før dagens konkurrencer begynder.

Det første hold vil blive iklædt mikrofoner 5 minutter før konkurrencen starter.

De andre hold skal vente i elevlokalet, indtil de selv skal konkurrere.

Må vi have noget med ind i elevrummet?

Mobiltelefoner, tablets og computere må IKKE medbringes i elevrummet. Disse genstande vil blive inddraget når dagen påbegyndes og vil blive udleveret igen, når elevparret har konkurreret.

Elever må gerne have bøger, blade og lignende med til egen underholdning.

Trænere har ikke adgang til elevrummet.

Der vil være kaffe, the, vand og frugt i elevrummet.

Må vi forlade elevrummet?

Nej, eleverne skal vente i elevrummet, til det bliver deres tur til at konkurrere.

Ved toiletbesøg, frokost og rygepauser vil en elevvagt ledsage eleverne.

Der vil altid være minimum én elevvagt i rummet.

Når et elevpar er færdig med dagens konkurrencer må det forlade elevrummet og frit bevæge sig rundt i hallerne.

Hvorfor har trænerne ikke adgang til elevrummet?

Vi forsøger at skabe så ens vilkår for eleverne som muligt. Derfor skal elever, der påbegynder deres konkurrence sent, ikke have mulighed for at modtage vejledning og træning fra deres trænere imens, andre konkurrerer.